Hvem er Hjem-IS?

Hjem-IS er en helt unik forretning, som sælger is og andre frosne fødevarer. Virksomheden er unik, fordi vores salg eller distribution foregår fra vores velkendte lyseblå isbiler med klokker, som sælger direkte til slutbrugeren i de danske boligkvarterer.

De lyseblå isbiler kører rundt i hele Danmark, mindst hver 14 dag, herfra sælger vi vores dejlige is til alle vores dejlige kunder. Dette har vi gjort siden 1976.

Siden 1976 er der blevet lavet nogle forandringer, bl.a. har teknologien gjort, at vi kan sende en sms til vores kunder 15-30 minutter inden vi kommer. Mens andre ting ikke er lavet om. Vi værner stadig om vores gode kvalitet. 

Kvalitet

100% naturlige farver

Der er noget vi gerne vil fortælle dig! Vi har aldrig rigtig forstået det der med kunstige farver. Det er da meget nemmere at bruge naturens egne - altså rødbeder til de røde is, gulerødder til de gule og så videre.

Hos Hjem-IS er vi ret gode til at lave farvestrålende og sjove limonadeis tilberedt med 100% naturens farver. Prøv for eksempel Sorbella og Grøn Kæmpe som alle er i vores sortiment.
 

Den ubrudte frysekæde

Med til at sikre den høje kvalitet, er den ubrudte frysekæde, hvor isene fra produktion til salg til kunden konstant er opbevaret med temperaturer under -18 grader.

Is begynder at tø op allerede ved -15 grader, og fryses den derefter igen, dannes der iskrystaller i isen som gør den kornet og knasende. Desuden risikerer man at vaflerne suger fugt og mister deres karakteristiske sprødhed. Det går ud over både smagen og konsistensen af det produkt kunden køber.

Hos Hjem-IS holdes isen dybfrossen fra fabrikken og helt til din fryser. Det sker ved en temperatur på under -22 grader C. Herved bliver smagen ved med at være lige så god - og konsistensen lige så cremet - som da isen blev lavet.
 

         
 

Kendskab

Hjem-IS er et af Danmark mest kendte varemærker, og har en kendskabsgrad på hele 94%.

En rigtig stor del af befolkningen er vokset om med Hjem-IS og har masser af gode oplevelser of erfaringer med at købe is ved Hjem-IS bilen.

Hertil skal man ligge vores nærmeste verdenskendte klokke, som vi bruger for at signalerer at vi er på vej. Vores klokke er nævnt i flere lærebøger om markedsføring og branding, fordi det er relativt sældent at bruge en lyd til at blive genkendt. Faktisk tænker ca. 50% af befolkningen på Hjem-IS når de hører en klokke ringe.

Det betyder noget for dig, at forhandle produkter som let genkendes af dine kunder. Hjem-IS genkendes!

Ikke kun klokken, isbilen og den gode kvalitet, men også for den unikke oplevelse som man har med sin familie når man køber is og nyder den efterfølgende.